Korsvejens Skole

                                       - Vi lærer til livet

På Korsvejens Skole har vi traditioner for det kreative, det faglige og det sjove. Vi respekterer hinandens udfordringer og giver alle plads til at lære.
Vi lærer til livet i samspillet med andre. Jeg forventer, at du gør dig umage, og det kan du også forvente af mig.
Når jeg træder ind på skolen ved jeg, at jeg hører til.
Familie, venner og gamle elever deltager flere gange i arrangementer på skolen. Sammen fortæller vi vores historier og tager dem med os ud i livet.
For når man står ved en korsvej i sit liv, er det betydningsfuldt, hvor man kommer fra.
Jeg kommer fra Korsvejen.

MGP

MGP 2016

Overordnet mål: At styrke fællesskabet og samhørigheden på Korsvejens Skole.

Hvad er MGP?

MGP er en årlig tradition i forbindelse med skolens fødselsdag, hvor eleverne skriver deres egne sange og optræder foran klassekammerater, forældre og gamle elever i en fyldt skolegård.

Ud over selve musikken er det også en tradition til MGP, at alle klasser laver en bod, og tjener lidt penge til klassekassen.

Hvornår er MGP?

Onsdag den 18.maj fra kl. 8.00-18.00 for medarbejdere og elever. Fra kl. 15.00-18.00 for forældre og venner

Hvor foregår MGP?

MGP foregår i skolegården/dyregården med scene foran indgangen til musik/billedkunst. Boderne er ligeså i skolegården. I løbet af maj måned, vil der komme et opslag, hvor det er muligt at skrive sig på. MGP-udvalget vil lave den endelige bodsfordeling.

Hvem deltager i MGP?

Alle medarbejdere og elever deltager i MGP.

Klasserne fra 3.-6. skal deltage med en sang. Fra 7.-9. kan deltage med en sang.

Børnehaveklasserne præsenterer sange. 1.klasserne står for åbningsnr. 2.klasserne for pausenr. Portens elever er uundværlige tekniske medarbejdere.

Alle klasser stiller med en bod/udstilling el.lign.

Hvad skal forældrene bidrage med til MGP?

Forældrene opfordres til at organisere klassens bod, derudover skal de stemme til MGP samt støtte klassernes boder.

Hvad er Robin Hood?

Robin Hood er de 25% af klassernes overskud, der indsamles til en fælles pulje, der bl.a. dækker omkostninger til scene.

Vigtige datoer:

25/4 Tilmelding til MGP med navn og sangtitel.

13/5 Indspilning af  MGP16  sange, 2.kl og medarbejdere/valghold

13/5 Lodtrækning af officiel rækkefølge til MGP15

18/5 Generalprøve og MGP16 - The Show

 
 

Trivsel